Sådan læses svaret på en faderskabstest

Svaret på en faderskabstest er typisk en skriftlig rapport. Den indeholder oplysninger om, hvem der er undersøgt, hvilke DNA-markører der er analyseret, og en konklusion. Konklusionen er enten, at manden kan udelukkes som biologisk far, eller at han ikke kan udelukkes, ofte ledsaget af en statistisk værdi. Rapporternes form varierer fra laboratorium til laboratorium, så det følgende er en generel beskrivelse. Hvordan analysen er bygget op, står i Sådan virker en DNA-faderskabstest.

Hvad en rapport typisk indeholder

• Identifikation. Hvem der er prøvetaget, hvornår og af hvem. Det er dokumentationen for, at prøverne kommer fra de personer, de skal.
• Markørtabel. For hver DNA-markør vises barnets, moderens og den formodede fars alleler, ofte som tal.
• Konklusion. Udelukket eller ikke udelukket.
• Statistisk vurdering. Ved „ikke udelukket“ angives et mål for, hvor godt data støtter faderskab, i forhold til at en tilfældig mand er faren. Mål som faderskabsindeks bygger på et såkaldt likelihood ratio-princip. Wikipedia beskriver dette som udgangspunktet for biostatistiske vurderinger.
• Metodebeskrivelse og forbehold. Her står bl.a. hvilke analysemetoder laboratoriet har brugt.

Udelukket

Hvis en eller flere markører viser, at barnet har arvet alleler, som ikke kan stamme fra hverken moren eller den undersøgte mand, kan manden udelukkes. Wikipedia beskriver en udelukkelse som en sandsynlighed for faderskab på 0 %. Laboratorier kigger dog normalt på flere markører, før de konkluderer, fordi enkelte markører kan afvige på grund af sjældne ændringer i DNA’et.

Ikke udelukket

Passer alle markørerne, kan manden ikke udelukkes. Rapporten viser så, hvor stærkt data støtter faderskabet. Værdien er et statistisk udtryk og skal læses som det: Den siger noget om forholdet mellem to forklaringer, ikke at noget er bevist ud over enhver diskussion.

Der er situationer, hvor tolkningen kræver ekstra forsigtighed:

• Nære slægtninge. Hvis flere mænd i samme slægt kommer i betragtning, fx brødre, kan resultatet være sværere at tolke. En test på Y-kromosomet kan ikke skelne mellem mænd i samme mandlige slægtslinje.
• Identiske tvillinger. De har i praksis samme DNA-profil, så en analyse kan ikke skelne mellem dem.
• Dårlig prøvekvalitet eller forurening. Det kan gøre, at nogle markører ikke kan aflæses.

Hvad svaret ikke afgør

Svaret fastslår ikke i sig selv, hvem der juridisk er far. Det sker efter børneloven: ved fødselsregistrering, hvis moren er gift, ved en omsorgs- og ansvarserklæring for ugifte, eller ved afgørelse i en faderskabssag. Borger.dk nævner desuden, at faderskab som udgangspunkt ikke kan ændres, når det er fastslået, men at der findes en ordning for indsigelse og genoptagelse. Se også Faderskab i loven og faderskabssagens forløb.

Det betyder også, at en privat test, uanset hvad rapporten konkluderer, ikke i sig selv ændrer det juridiske faderskab. Forskellen på private og officielle tests er forklaret under private og officielle tests.

Hvor mange børn har ikke den biologiske far, som man tror?

Spørgsmålet stilles ofte, men siden nævner intet tal. Et troværdigt tal skal angive, hvilken gruppe og hvilken periode det gælder. Tal fra udvalgte grupper, fx mænd der selv har bedt om en test, kan ikke overføres til befolkningen som helhed.

Regler og videre læsning

Borger.dk nævner en bekendtgørelse om retsgenetiske undersøgelser i sager om faderskab og medmoderskab. Du kan læse et kort overblik i spørgsmål og svar om faderskabstest. Mangler du en forklaring på et ord i rapporten, så se ordlisten A–Å. Tilbage til forsiden.

Har du spørgsmål til, hvad svaret får af betydning i din egen sag, kan Familieretshuset, borger.dk eller en advokat vejlede.

Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller andre sundhedsprofessionelle.