Hvordan faderskab fastslås i Danmark

Faderskab fastslås på tre hovedmåder i Danmark. Er forældrene gift, registreres ægtefællen som far ved fødselsregistreringen. Er de ugifte, kan faderskabet anerkendes, typisk med en omsorgs- og ansvarserklæring. Og ellers rejser Familieretshuset en sag. Reglerne står i børneloven, og Social-, Bolig- og Ældreministeriet har i 2024 udsendt en vejledning om Familieretshusets behandling af faderskabssager. Siden her beskriver hovedtrækkene og er ikke en vejledning til den enkelte sag.

Børnelovens grundidé

Et bærende princip i børneloven er at ligestille gifte og ugifte forældre og deres børn. Ugifte forældre kan derfor få registreret faderskab ved barnets fødsel uden at rejse en sag. Faderskabet eller medmoderskabet til langt de fleste børn registreres af personregisterføreren i forbindelse med fødselsregistreringen. Kan det ikke lade sig gøre, skal sagen behandles af Familieretshuset.

Gifte forældre og pater est-reglen

Den gamle regel kaldes ofte pater est, latin for „faderen er den, som ægteskabet peger på“. Ideen er, at den mand, moren er gift med, regnes som barnets far. Ifølge borger.dk registreres ægtefællen automatisk som far (eller medmor), når fødslen registreres.

Reglen har undtagelser. Har moren inden for de sidste 10 måneder før fødslen været gift med en anden mand uden at være separeret, kan forældrene ikke bruge en omsorgs- og ansvarserklæring. Det gælder, selv om moren er separeret eller skilt ved fødslen. I stedet skal Familieretshuset snarest give den tidligere ægtefælle skriftlig besked om fødslen og vejlede ham om hans ret til at få prøvet faderskabsspørgsmålet.

Ugifte forældre: omsorgs- og ansvarserklæring

Er forældrene ikke gift og vil varetage omsorgen sammen, kan manden anerkende faderskabet, hvis han og moren erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet (børnelovens § 14, stk. 1). Erklæringen kaldes en omsorgs- og ansvarserklæring og bruges både til faderskab og medmoderskab.

Hovedpunkterne:

• Erklæringen kan afgives både før og efter fødslen, uanset om forældrene bor sammen.
• Ved registrering af fødslen kan forældrene afgive erklæringen over for personregisterføreren. Ellers sendes den til Familieretshuset.
• Til Familieretshuset indgives erklæringen som udgangspunkt digitalt og underskrives med MitID af begge forældre. Kan forældrene ikke bruge den digitale løsning på grund af særlige forhold, findes en papirblanket. Den skal bekræftes af en advokat eller to myndige vitterlighedsvidner.
• Familieretshuset kontrollerer, at erklæringen er korrekt udfyldt, og at betingelserne er opfyldt, fx at parterne er myndige.
• Når erklæringen er modtaget, får forældrene fælles forældremyndighed. Det kræver dog, at danske domstole kan behandle spørgsmålet om forældremyndighed.
• Moren behøver ikke oplyse, om hun har haft forhold til andre mænd, når faderskabet anerkendes på denne måde.

Er den mand, der anerkender, mindreårig, skal hans værge samtykke til anerkendelsen.

Anerkendelse på andet grundlag

I nogle situationer kan en omsorgs- og ansvarserklæring efter § 14, stk. 1, ikke bruges. Det gælder fx, hvis moren inden for de sidste 10 måneder før fødslen har haft en anden ægtefælle uden at være separeret, eller hvis hun i graviditetsperioden har haft seksuelt forhold til flere mænd. Så er der andre veje:

• Anerkendelse efter § 14, stk. 2: En mand, som har haft et seksuelt forhold til moren, kan anerkende faderskabet, hvis moren ikke har haft forhold til andre mænd i perioden, og hun ikke er behandlet med donorsæd fra en anden mand. Her er retsgenetiske undersøgelser ikke nødvendige, og forældrene behøver ikke at ville varetage omsorgen sammen. Moren skal i stedet erklære, om hun har haft forhold til en eller flere mænd. Anerkendelse er også mulig, hvis en retsgenetisk undersøgelse med en bevismæssig vægt på 10.000 til 1 peger på manden, så han utvivlsomt er far.
• Omsorgs- og ansvarserklæring med tiltræden (§ 14, stk. 3): Har moren haft forhold til andre mænd, kan en mand og moren stadig erklære, at de sammen vil varetage omsorgen. Erklæringen underskrives på et møde i Familieretshuset, og de øvrige mulige fædre skal skriftligt tiltræde anerkendelsen. En part, der tiltræder, har derefter ingen rettigheder eller pligter i forhold til barnet.

Før en mand anerkender faderskabet, skal Familieretshuset gøre ham bekendt med retsvirkningerne og med, at han kan kræve, at Familieretshuset eller familieretten træffer afgørelse.

Hvis der hverken er ægteskab eller anerkendelse

Er faderskabet ikke registreret eller anerkendt, rejser Familieretshuset selv en sag efter børnelovens § 7. Personregisterføreren sender oplysninger om fødslen, og sagen skal som udgangspunkt rejses inden 4 uger efter fødslen. Familieretshuset blev oprettet 1. april 2019 og varetager sager på det familieretlige område. Hvordan sagen forløber, og hvornår den kan ende i familieretten, står på siden om faderskabssagen.

I sagen har moren pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. Familieretshuset vejleder hende om, at faderskabet kan anerkendes med en omsorgs- og ansvarserklæring. Peger hun ikke på nogen, vejleder Familieretshuset om følgerne. Tilbageholdes oplysninger, kan sagen indbringes for familieretten, og kan faren ikke findes, kan sagen henlægges. Se også siden om tvivl om faderskab og ukendt far.

Børn født ved assisteret reproduktion

Er barnet blevet til ved behandling med assisteret reproduktion, kan morens ægtefælle eller partner blive anset som far eller medmor, hvis vedkommende skriftligt har samtykket til behandlingen og erklæret at skulle være barnets forælder. Samtykket skal normalt gives, før behandlingen starter. En kendt sæddonor kan blive far, hvis han skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far. Detaljerne afhænger af situationen, og reglerne er opdelt efter, om behandlingen er sket med sundhedspersoners deltagelse.

Hvad faderskabet betyder

Når faderskabet er fastslået, følger der blandt andet:

• forsørgelsespligt over for barnet
• gensidig arveret mellem barn og far
• ret til samvær og mulighed for del i forældremyndigheden
• mulighed for, at barnet får farens mellem- og efternavn

Borger.dk skriver også, at et fastslået faderskab normalt ikke kan ændres. Der er dog regler om indsigelse inden 6 måneder og om genoptagelse, som beskrives under tvivl om faderskab.

Forældremyndighed er en separat sag

Faderskab og forældremyndighed hænger sammen, men er ikke det samme. Gifte forældre har fælles forældremyndighed. For ugifte forældre opstår den, når de anerkender faderskabet med en omsorgs- og ansvarserklæring, eller når faderskabet anerkendes eller fastslås ved afgørelse, og forældrene har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel. Ellers kan forældrene aftale fælles forældremyndighed og anmelde den til Familieretshuset.

Børn er under forældremyndighed, til de fylder 18 år. En aftale om at ændre forældremyndigheden anmeldes til Familieretshuset, og først når der er kvittering, gælder aftalen. Borger.dk har en side om forældremyndighed.

Tilbage til forsiden om faderskabstest, eller læs om, hvordan en DNA-test fungerer.