Spørgsmål om faderskab som voksen

Er man voksen og i tvivl om, hvem ens far er, mødes man hurtigt af to forskellige spørgsmål. Det ene er juridisk: kan en sag om faderskab genoptages? Det andet er privat: er der en måde at få viden om slægtskab på? Siden her gennemgår reglerne om genoptagelse, som Familieretshuset arbejder efter, og forklarer forskellen på en undersøgelse i en sag og en privat test. Den er ikke vejledning til en konkret situation.

Kan man få prøvet sit faderskab som voksen?

Reglerne om genoptagelse af en faderskabssag har ikke en øvre aldersgrænse for barnet, og et myndigt barn har en særlig rolle i dem. Hvad der gælder, afhænger af, om der er en far i forvejen. Reglerne står i børnelovens §§ 21-25 og er gennemgået i vejledningen om Familieretshusets behandling af faderskabssager:

Situation	Hvem kan anmode	Frist og vigtigste betingelser
Faderskabet er aldrig registreret eller fastslået (§ 21)	Moren, barnet, en mand eller kvinde med ret til at få prøvet sit forældreskab	Ingen tidsfrist. Det skal antageliggøres, at en bestemt mand eller kvinde kan være far eller medmor.
Der er en far, og moren, faren og barnet er enige (§ 22)	Alle tre i fællesskab	Ingen tidsfrist. Det skal sandsynliggøres, at en anden mand kan være far.
Fejl ved registreringen, fx personforveksling eller skrivefejl (§ 23)	Moren, barnet, den registrerede far og den, der ved fejlen ikke blev registreret	3 år fra fødslen. Derefter kun ved ganske særlige omstændigheder.
Der er kommet nye oplysninger frem (§ 24)	Moren, barnet, faren eller medmoren	3 år fra fødslen. Derefter kun efter § 25.

Reglerne om indsigelse inden 6 måneder efter fødslen er ikke relevante for en voksen. De er beskrevet under tvivl om faderskab.

Hvis faderskabet aldrig er fastslået

Her er der ingen tidsfrist, men anmodningen skal bygge på noget konkret. En helt uunderbygget anmodning kan ikke imødekommes. Henvender en mand sig fx år efter fødslen og siger, at han er far, og moren benægter forholdet, afvises genoptagelse normalt, medmindre andre forhold taler for hans påstand. Familieretshuset kan opfordre en mulig far til at deltage i en retsgenetisk undersøgelse sammen med mor og barn, hvis der er forhold, der i høj grad taler for, at han er far. Viser undersøgelsen, at han ikke er far, afslås genoptagelse.

Er barnet myndigt, kan genoptagelse ikke ske mod dets vilje. Familieretshuset indhenter derfor en udtalelse fra barnet. At barnet er bortadopteret, afskærer ikke i sig selv en genoptagelse.

Hvis en anden mand er registreret som far

Er der allerede en far, skal der mere til. Med moren, faren og barnet enige kan sagen genoptages, hvis det sandsynliggøres, at en anden mand kan være far. Det er fx opfyldt, hvis den anden mand på forhånd siger, at han vil anerkende faderskabet, hvis den hidtidige far udelukkes ved retsgenetisk bevis. Et myndigt barn tager selv stilling.

Er der kommet nye oplysninger, kræver genoptagelse efter § 24 ikke enighed. Oplysningerne skal kunne give sagen et andet udfald, og afgørelsen beror på et samlet skøn. Der lægges blandt andet vægt på:

• hvor lang tid der er gået siden fødslen
• om den, der anmoder, har været passiv
• om barnet vil få en anden far, hvis sagen genoptages
• om faren eller moren har behandlet barnet som sit, med kendskab til forholdet

Sidste punkt kaldes anerkendelseslæren. Den betyder, at forældre ikke vilkårligt kan fratage barnet dets hidtidige far.

Tre års-fristen og ganske særlige omstændigheder

Efter tre år fra fødslen kan sagen i de to sidste situationer kun genoptages efter børnelovens § 25. Så skal alle disse betingelser være opfyldt:

• der er ganske særlige grunde til, at anmodningen ikke kom tidligere
• omstændighederne taler i høj grad for genoptagelse
• en ny behandling vil ikke medføre væsentlige ulemper for barnet

Vejledningen peger på arvesager som et typisk eksempel, hvor spørgsmålet om rette arvinger gør det vigtigt at få forholdet afklaret. Et myndigt barn kan selv anmode om genoptagelse. Barnets egen holdning tillægges betydelig vægt.

For børn født før 1. juli 2002 gælder en overgangsordning for § 22. Er det åbenbart, at betingelserne ikke er opfyldt, henvises parterne til at gå direkte til retten efter de dengang gældende regler.

Hvad der gælder i en konkret situation, afhænger af omstændighederne. Familieretshuset eller en advokat kan oplyse, hvad der gælder i den konkrete sag. Se også faderskab i loven og faderskabssagen.

Hvornår kan man få en faderskabstest?

I en sag hos Familieretshuset kan Familieretshuset med parternes samtykke iværksætte en retsgenetisk undersøgelse, hvis den kan have betydning for sagen. Det gælder også, når en sag overvejes genoptaget. Undersøgelsen er en DNA-undersøgelse med prøver fra de berørte, typisk to prøver med en uges mellemrum. Familieretshuset kan ikke tvinge nogen til at deltage. Forløbet er beskrevet under faderskabssagen.

Private DNA-tests uden for en sag er noget andet. Forskellen er beskrevet under private og officielle tests.

Hvem betaler for undersøgelsen i en sag?

I sager, der behandles af Familieretshuset, afholder Familieretshuset udgiften til retsgenetiske undersøgelser, herunder prøveudtagning. Hvad der gælder i en bestemt sag, kan Familieretshuset svare på.

Kan mor og barn have forskellig blodtype?

Ja. Blodtypen arves fra begge forældre, så barnet kan have en anden blodtype end moren. Blodtyper blev tidligere brugt i faderskabsundersøgelser, men kan ikke på egen hånd bekræfte, at en bestemt mand er far. Den historiske baggrund står under historie.

Kan en DNA-test vise min etniske oprindelse?

En faderskabsundersøgelse sammenligner DNA mellem bestemte personer for at belyse, om de er biologisk beslægtede. Tests, der undersøger oprindelse, har et andet formål og er ikke det samme som en faderskabstest. De er ikke omfattet af reglerne om faderskabssager.

Hvordan finder man sin biologiske far?

Kender man en mulig far, er vejen, at en sag kan genoptages efter reglerne ovenfor, hvis det kan antageliggøres, at netop han kan være far. Er faren ukendt, og kan ingen bestemt mand udpeges, er der ikke grundlag for en genoptagelse. Familieretshuset eller en advokat kan oplyse, om der er en vej i den konkrete situation.

For adopterede gælder, at moren under en faderskabssag skal oplyse, hvem faren kan være, også når barnet ønskes bortadopteret. Det skal blandt andet give barnet mulighed for senere at få kendskab til sin fars identitet, hvis det ønsker det.

Faderskab før fødslen

Hvis spørgsmålet i stedet er, om man kan teste under graviditet, står det under faderskabstest før fødslen.

Tilbage til forsiden om faderskabstest.

Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller andre sundhedsprofessionelle.