Fra blodtyper til DNA: faderskabstestens historie

Metoderne til at undersøge, om en mand kan være far til et barn, har ændret sig meget i løbet af de sidste hundrede år. Udviklingen går fra metoder, der kun kunne udelukke nogle mænd, til DNA-analyser, der sammenligner mange markører på én gang. Her er hovedlinjerne, med årstal hentet fra Wikipedia, hvor intet andet er angivet.

Blodtyper (1900-tallets begyndelse)

Blodtyperne blev identificeret i 1901, og i 1920’erne var det slået fast, at de nedarves. Det gav den første mulighed for at undersøge slægtskab: Hvis barnets blodtype ikke kunne forklares af forældrenes, kunne en mand i nogle tilfælde udelukkes som far.

Blodtypen afgøres af de antigener, som sidder på overfladen af de røde blodlegemer. Ifølge dansk Wikipedia findes der flere hundrede forskellige antigener, som inddeles i en række blodtypesystemer. I blodtransfusioner bruges især AB0-systemet og Rhesus-systemet.

Metoden havde en grundlæggende begrænsning. Blodtyper er almindelige, og mange mænd har den samme type. En blodtypeundersøgelse kunne derfor kun udelukke og aldrig bekræfte en far. Mor og barn kan i øvrigt godt have forskellig blodtype, fordi barnet arver fra begge forældre.

Flere blodproteiner og HLA (1930’erne til 1960’erne)

I 1930’erne begyndte man at undersøge flere proteiner i blodet, hvilket gjorde det muligt at udelukke flere mænd. I 1960’erne kom HLA-typning, hvor man sammenligner markører på de hvide blodlegemer. Det gav en væsentligt bedre differentiering end blodtyper, men metoden havde svært ved at skelne mellem nære slægtninge.

De første DNA-metoder (1970’erne og 1980’erne)

I 1970’erne blev de såkaldte restriktionsenzymer opdaget. De kan skære DNA over på bestemte steder. Det banede vejen for RFLP-metoden, som blev brugt i 1980’erne, og hvor man sammenlignede længderne på DNA-stykker.

I 1983 udviklede Kary Mullis PCR, en metode til at kopiere udvalgte stykker DNA. I 1984 udviklede den britiske genetiker Alec Jeffreys ved University of Leicester DNA-profilering. Han opdagede, at nogle steder i DNA’et har gentagne mønstre, som varierer fra person til person. Det blev udgangspunktet for det, der siden kaldes DNA-fingeraftryk og DNA-profiler. I 1986 blev DNA første gang brugt i en kriminalsag, ifølge Wikipedia. Anvendelsen til faderskab og slægtskabssager fulgte, men Wikipedia angiver ikke et årstal for den første.

PCR og STR bliver standarden (1990’erne og frem)

I 1990’erne blev PCR den almindelige metode. Wikipedia beskriver den som hurtigere og enklere end de tidligere teknikker. Efterhånden afløste metoder baseret på STR-markører RFLP: korte, gentagne stykker DNA, som egner sig godt til sammenligning og tåler nedbrudte prøver forholdsvis godt. I dag er STR-systemer standard i DNA-profilering. Hvordan det bruges i praksis, er beskrevet i Sådan virker en DNA-faderskabstest.

Danmark: registre og myndigheder

I Danmark er Det Centrale DNA-profil-register politiets register over DNA-profiler. Det blev oprettet 1. juli 2000. En lovændring i 2005 sidestillede DNA med fingeraftryk, hvad angår indsamling og registrering. Registeret hører under kriminalitetsbekæmpelse og har ikke noget med faderskabstests at gøre. Men det viser, hvordan DNA-profiler blev en fast del af retsvæsenet.

Sagsbehandlingen af faderskabssager ligger i dag hos Familieretshuset, som blev oprettet den 1. april 2019 og afløste Statsforvaltningen. Se faderskabssagen for forløbet.

Prøver før fødslen

Beskrivelserne af prænatal faderskabstest bygger i dag på internationale kilder. Wikipedia beskriver to hovedformer:

• Prøver med indgreb, fx prøve fra moderkagevæv og fostervandsprøve. De er forbundet med en risiko for abort, og tidspunktet afgøres af sundhedsfagligt personale.
• Analyse af fosterets DNA i moderens blod, som ifølge Wikipedia ikke kræver et indgreb. Om og hvornår en sådan undersøgelse er relevant, afgør en læge.

Om sådanne undersøgelser er mulige og relevante i en konkret graviditet, afgør en læge, og i faderskabssager kan der gælde særlige regler. Emnet er gennemgået nærmere i faderskabstest før fødslen.

Faderskabstest som voksen

Spørgsmålet om faderskab kan også dukke op længe efter fødslen. Metoderne er de samme som beskrevet ovenfor, men de juridiske muligheder er anderledes. Siden Spørgsmål om faderskab som voksen går i dybden med det.

Tidslinje

Periode	Udvikling
1901	Blodtyperne identificeres
1920’erne	Det slås fast, at blodtyper nedarves
1930’erne	Undersøgelse af flere blodproteiner
1960’erne	HLA-typning
1970’erne	Restriktionsenzymer opdages
1980’erne	RFLP bruges til DNA-sammenligning
1983	PCR udvikles
1984	DNA-profilering udvikles i Leicester
1990’erne	PCR bliver standard
1. juli 2000	Det Centrale DNA-profil-register oprettes
1. april 2019	Familieretshuset oprettes

Se også ordlisten, hvis et af ordene er nyt, eller gå tilbage til forsiden.

Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller andre sundhedsprofessionelle.