Faderskabssagen: forløbet hos Familieretshuset og i retten

En faderskabssag er en sag, hvor det afklares, hvem der er barnets far. Den behandles først af Familieretshuset og kan i visse tilfælde ende i familieretten. Siden her beskriver forløbet i hovedtræk efter den vejledning om Familieretshusets behandling af faderskabssager, som Social-, Bolig- og Ældreministeriet udsendte i 2024. Den enkelte sag kan forløbe anderledes.

Hvem er Familieretshuset?

Familieretshuset er en dansk offentlig myndighed, som behandler sager om familieforhold. Den blev oprettet 1. april 2019 og afløste Statsforvaltningen på området. Her hører sager om faderskab og medmoderskab, forældremyndighed, bopæl og samvær hjemme.

Hvornår bliver der en faderskabssag?

Langt de fleste faderskaber registreres af personregisterføreren, når barnets fødsel registreres, uden at der bliver tale om en sag. Det gælder, hvis forældrene er gift, eller hvis ugifte forældre erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Reglerne er beskrevet under faderskab i loven.

Kan faderskabet ikke registreres ved fødslen, sender personregisterføreren straks oplysninger om fødslen til Familieretshuset. Efter børnelovens § 7 skal en sag som udgangspunkt rejses inden for 4 uger efter fødslen, og er der ikke rejst sag af andre, har Familieretshuset selv pligt til at gøre det. Er barnet dødt, søges faderskabet kun fastslået, hvis moren eller en person med retlig interesse anmoder om det.

En sag kan også begynde på andre måder:

• Moren kan anmode om en sag, allerede før barnet er født. En mulig far kan ikke rejse sag før fødslen.
• Mor, far, medmor eller barnets værge kan inden 6 måneder efter fødslen anmode om en sag, hvis et faderskab er registreret eller anerkendt (se tvivl om faderskab).
• En mand, der har haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, har som udgangspunkt ret til at få prøvet, om han er far. Anmodningen skal være skriftlig og indgives inden 6 måneder efter fødslen. Retten gælder også ved et enkeltstående forhold. Er en anden mand eller en medmor allerede registreret, gælder den kun, hvis manden var gift med moren eller levede i fast samlivsforhold med hende i en del af perioden.
• Senere kan en sag genoptages i bestemte situationer, se faderskab som voksen og tvivl om faderskab.

Anmodninger om at rejse eller genoptage en sag indgives som udgangspunkt digitalt med MitID. Vejledningen nævner undtagelser for borgere med særlige behov, fx på grund af funktionsnedsættelse, manglende digitale kompetencer eller sprogvanskeligheder, og for personer i udlandet, som ikke kan få MitID.

Hvem er parter i sagen?

Parter er blandt andre barnet, moren og en mand, der er registreret som far eller har anerkendt faderskabet. Det samme gælder en mand, som moren oplyser er eller kan være far, og en mand, der selv har ret til at få prøvet sit faderskab. Der stilles ikke store krav til identifikationen: Kender moren kun mandens fornavn, er han stadig part i sagen. En part kan opfordres til at medvirke ved retsgenetiske undersøgelser og kan anmode om domstolsprøvelse af en afgørelse.

Morens oplysningspligt

Efter børnelovens § 8 skal moren oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. Familieretshuset skriver til hende og beder om oplysningerne. Svarer hun ikke, eller er oplysningerne mangelfulde, indkaldes hun til et møde, som skal holdes senest 4 måneder efter, at Familieretshuset har modtaget sagen, medmindre særlige omstændigheder taler imod.

Pligten gælder ikke i alle tilfælde. Den gælder ikke, når faderskabet anerkendes med en omsorgs- og ansvarserklæring. Den gælder heller ikke som udgangspunkt, hvis sagen rejses, efter at et faderskab er registreret eller anerkendt, medmindre det er fastslået eller væsentligt bestyrket, at den registrerede mand ikke er far.

Peger moren ikke på nogen, vejleder Familieretshuset hende om, hvad det kan betyde for hende og barnet. Manglende opfyldelse er ikke strafbar. Mener Familieretshuset, at der er behov for tvangsmidler, indbringes sagen for familieretten. Her kan morens pligt gennemtvinges efter reglerne om vidnetvang, blandt andet med bøde, afhentning ved politiet eller pligt til at erstatte udgifter. Kan faren ikke findes, fordi moren ikke ved, hvem han er, kan Familieretshuset henlægge sagen. Barnet får så ikke en retlig far.

Retsgenetisk undersøgelse

Når der er tvivl om, hvem der er far, kan Familieretshuset med parternes samtykke iværksætte retsgenetiske undersøgelser. Det er relevant, hvis flere mænd kan være far, hvis den eneste mulige far ikke vil anerkende faderskabet, eller hvis en registreret fars faderskab skal efterprøves. Hvordan en DNA-analyse fungerer, kan du læse om under sådan virker en faderskabstest, og hvordan et svar læses, står under resultatet.

Vejledningen beskriver forløbet sådan:

• Der udtages normalt to prøver af moren, barnet og den eller de mænd, der undersøges, med omkring en uges mellemrum.
• Prøverne tages kun på bestemte ambulatorier, som Familieretshuset har aftale med. Deltagerne vælger selv blandt dem.
• Deltagerne skal vise billedlegitimation, og mænd fotograferes. Billederne følger prøverne.
• Prøverne undersøges af Retsgenetisk Afdeling, Københavns Universitet. Undersøgelsen kan som hovedregel give en bevismæssig vægt på mindst 10.000 til 1 for eller imod en mands faderskab.
• Prøverne bruges kun til at fastslå faderskab. De undersøges ikke for arvelige sygdomme, og resultatet må ikke bruges i efterforskning af straffesager.
• Udgiften til undersøgelsen, herunder prøveudtagning, afholdes af Familieretshuset.

Udpeger undersøgelsen en mand som far med en vægt på 10.000 til 1, regnes han som utvivlsomt far og kan anerkende faderskabet. Udelukkes en mand med samme sikkerhed, kan Familieretshuset beslutte, at han træder ud af sagen.

Kan man nægte at medvirke?

Familieretshuset kan opfordre til at deltage, men kan ikke gennemtvinge undersøgelsen. Medvirker en part ikke frivilligt, eller møder parten ikke op, indbringes sagen for familieretten. Vejledningen begrunder det med, at sagen så rejser komplicerede spørgsmål om tvangsmidler, fx politifremstilling. Hvad der konkret sker i en sag, afhænger af omstændighederne. Familieretshuset eller en advokat kan oplyse, hvad der gælder i den konkrete sag.

Hvornår afgøres sagen, og hvornår går den til familieretten?

Anerkender ingen faderskabet, afgør Familieretshuset som udgangspunkt sagen. En mand kan fx udpeges som far på grundlag af retsgenetisk bevis. Sager om faderskab er normalt ikke så komplicerede, at familieretten skal afgøre dem. Familieretshuset indbringer dog sagen for familieretten, hvis en part ikke vil medvirke ved retsgenetiske undersøgelser eller ikke møder op, hvis der fremsættes relevant indsigelse mod bevismaterialet, eller hvis sagen skal behandles sammen med en anden sag, som familieretten afgør.

En afgørelse fra Familieretshuset har som hovedregel virkning to uger efter, at den er truffet. En part kan anmode om, at afgørelsen indbringes for familieretten. Anmodningen skal indgives inden 4 uger efter, at parten har fået meddelelse om afgørelsen. Familieretshuset kan give anmodningen opsættende virkning, så afgørelsen ikke har virkning, mens familieretten behandler sagen.

Hvad følger efter, at faderskabet er fastslået?

Faderskabet indebærer forsørgelsespligt, ret til at bære forælderens navn og gensidig arveret mellem barn og far. Faren kan søge om samvær, og moren kan søge om børnebidrag, når faderskabet har virkning. Faderskabet kan også have betydning for barnets indfødsret.

Fælles forældremyndighed opstår ikke altid af sig selv. Ugifte forældre får den, når de anerkender faderskabet med en omsorgs- og ansvarserklæring. Ved anden anerkendelse eller en afgørelse får de den, hvis de har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før fødslen. Familieretshuset og familieretten undersøger og oplyser forældrene om, om der er fælles forældremyndighed eller eneforældremyndighed.

Flere svar finder du under spørgsmål og svar. Tilbage til forsiden.

Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller andre sundhedsprofessionelle.